Det har du så ganske ret i. Nogle gange skal man fandeme være meget stærk, for at være "usynlig handicappet". Jeg fatter ikke det skal være så bekosteligt, at gå til psykolog, det burde være gratis, når nu det er det at gå til psykiater, jeg kan ikke se hvorfor der skal være en forskel. Det burde være sådan, at når man finder, dén autoriserede behandler der er det bedste for en, om det så er en psykolog eller en psykiater, ja, så skulle det offentlige betale. Jeg tror ikke, de ved hvor vigtigt det er, at det er den helt rigtige person, man åbner sig overfor.
Jeg oplevede selv på et tidpunkt en læge der havde forstået at det var vigtig at man taler med den rigtige.
Han sagde til mig at han selv ikke havde så meget forstand på det, men at han ville henvise mig til et godt sted og hvis jeg ikke følte at jeg kunne tale med dem så skulle jeg komme tilbage for så ville han finde på noget andet.
Sådan en mand har jeg respekt for! Desværre har jeg også oplevet det modsatte fra en anden læge i samme lægehus, der bare mente at jeg skulle se at komme igang med at arbejde så ville jeg få det meget bedre.
Så det er bestemt ikke lige meget hvilken hjælp man render ind i.
Heldigvis er min læge, på min side. Hun er utrolig dygtig og forstående. Jeg har haft hende siden jeg var teenager og holder fast i hende så længe hun bliver på sin pind.
Min tidligere psykolog var også, af den mening at jeg bare skulle ud og arbejde, så jeg ikke havde tid til, at tænke på at jeg var syg af angst og havde været udsat for overgreb. GODT jeg har fået en anden psykolog, som jeg tør åbne mig for og stoler på og ikke mindst det, at jeg stoler på mig selv i hendes selvskab.
