Før jul, aftalte min psykolog og jeg, at efter jul, skulle jeg starte på et nyt liv.... og det skulle først og fremmest starte med, at rende kommunen i rø*** og selv klare min betaling til psykologen, for kommunen vil ikke mere. Jeg er godt nok nødt til, at lave jordens største kredit i min bank (SØD BANKDAME I BG-BANK) men hvis de penge betyder, jeg kan få det bedre, så er det så absolut at foretrække.
Hos psykologen er aftalen, at vi skal mere igang med at tale om overgreb(puha), i den sidste tid har vi SPILDT tid og penge på, at tale om min spade af en sagsbehandler, med det skal være slut nu.
I dag, 7-1-05, skal jeg til psykolog for første gang, i mit nye liv.... spændt på om der vender en anden Nono tilbage....eller i hvert fald, med tid, en styrket nono.
Ja, det er en lang trang vej, at gå hos en sådan....man kan vist sammenligne det med et LØG:
Man skræller langsomt lag for lag af....det sagde min egen psykolog, som jeg gik til i næsten 3 år - til sidst en gang månedligt.
Det er hårdt......det ved vist alle, der har prøvet det, men det er det værd. Håber du i 2005 får det bedre kan se lidt lysere (og lettere) på tilværelsen, med hjælp fra psykologen.
Det var hårdt ved psykologen. Jeg var en tur tilbage og se og MÆRKE en oplevelse. KLAAAAMT og meget smertefuldt. En ubeskrivelig og næsten uudholdelig smerten, prikken og varmen i hele kroppen. En følelse af had, væmmelse, skyld og sorg i et sammensurium.
og kærlige tanker, Annette 
