Fattet træder du ind og dine sko knirker.
Jeg bemærker at kitlen er krøllet
og din hårspænde passer ikke til din hårfarve.
Du irriterer mig.
Angsten sætter sig i min hals.
Åh Gud...sig ikke ordene.
Sig han skal med hjem.
Kan ikke få vejret.
Du kommenterer min bluse.
Mærker blodet løbe væk fra hovedet.
Du rykker på hans blomster.
Fingrene væk.
Jeg flytter mig utålmodigt i stolen.
Du siger, at du ikke har nået at læse journalen.
Jeg falder mere sammen.
Smilende og lidt pjattet
fortæller du at noget er helt galt.
Mine instinkter vil have mig til at flygte.
"Din mand har en blodprop i lungerne"
Jeg kravler i et med den hvide væg.
Får øje på en flueklat.
Dine sko knirker
da du går ud og smækker med døren,
det sidste jeg ser, er dit grimme hårspænde.
Men det er jo heller ikke DIN verden
der er styrtet i grus.
Først i det øjeblik registreres hans gråd i min bevidsthed.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, det gør mig så ondt, at han er syg, at jeg ingen ord har. Jeg synes sgu ikke I fortjener, at skulle mere igennem.
KNUUUUSSS
Åh nej Guggimor. Det her er for meget.
Det gør mig så ondt at læse, at I skal trækkes med så meget. Som det gamle ordsprog siger: En ulykke kommer sjældent alene.
Alt jeg kan gøre er, at sende dig nogle varme knus og tanker....og håbe på, at han kan hjælpes hurtigts muligt.
KH, Annette
Jeg er sikker på at jeg taler på alles vegne når jeg siger: Vi er her for dig!
Åhh, Guggimor. Håber han kommer sig helt igen og snart bliver frisk.
Det sgu uretfærdigt, syntes snart at du har været nok igennem.
Sender dig et kæmpe knus og en masse varme tanker.
Qnuzzz Visupe
Suk!
Livet er uretfærdig.
Hvorfor er det alttid dem der allerede ligger ned der bliver mast længere ned?
Hvorfor er det altid dem der har rigeligt at tænke på, at slås med det får endnu mere at kæmpe mod?
Piv
Håber han bliver rask KNUZZ
Kæreste guggimor
Jeg læste dit digt og fik en fornemmelse af afmagt, for her sidder jeg og jeg ville så gerne give dig et klem og nogle trøstende ord.
Jeg håber inderligt at din elskede er i bedring
Stort kærligt knus
Gittemus
Kære Guggimor
Jeg har læst dit digt flere gange, og føler med jer.
Det gør mig meget ondt at læse, i skal igennem sådan noget også. Får tanken om det ikke snart bliver jeres tur til at se lidt solskin.
Ord er så fattige i sådan et øjeblik, men du skal vide jeg sender jer mange tanker og varme klem,
Håber det allerbedste for jer/dig
Kærlige knus fra Hanne
