Nogen synes , at mine digte har ændret karakter. Men det er der en årsag til. Vi har haft en svær periode herhjemme, og det har ikke været for sarte sjæle. Og i går blev min mand indlagt. Pludselig bliver alle skænderierne, der har fyldt så meget, så inderlig ligegyldige. Vreden erstattes af omsorg. Så nej, mine digte er ikke smukke, men ærlige og hudløse. Det er sådan jeg får min angst, ambivalens, afmagt og alle de andre følelser ud.
Vi er alle sammensat af mange ting og kan ikke være glade og lykkelige hele tiden. Personligt holder jeg mest at at læse digte fra mennesker, der tør vise de sarte sider af sig selv...og ikke kun styrken.
Det at skrive digte, har fået en stadig større betydning for mig gennem årene og er min måde at date mig selv på.
Tak fordi I gider at kommentere dem. det betyder så meget for mig. Så er det som om min følelser bliver "delt ud" og dermed ikke er så tunge at bære selv.
Jeg føler med dig. Det gør jeg virkelig. Man kan se på de digte du har skrevet hvor meget du lider.
Men en ting er jeg nødt til at sige dig; JO dine digte er smukke! Der er da ikke nogle mere smukke digte i hele verden end digte der som dine udtrykker en indre smerte (eller indre glæde) følelser man ikke er herre over der kan gives til udtryk i ord, på en måde som du gør, er smukt. Uanset om følelserne er nogle man helst ville være foruden!
Jeg håber I kommer godt igennem den her svære tid med sygdom og lidelse. Hold modet oppe! Det er det bedste du kan gøre!! Trøst din mand, bliv trøstet af din mand... Del jeres sorger og glæder og stol på Gud.. stol på lægerne. Mere kan I ikke gøre.
Jeg føler mig lidt ramt af dit indlæg Guggi . Jeg forudsatte at din nye stil , var en eksperiment . Og kommenterede derefter . Du kan vælge at opfatte min kritik positiv . Og se det som en ros til din vanlige stil , som er mere blød og fyldig . Selv når du beskriver ømme emner .
