Jeg ved ikke helt om dette har nogen interesse.Men jeg er så stolt af mig selv, og trænger til at få det hele luftet af mit system, endnu engang..

Det er snart længe siden at jeg begyndte på denne livsstilsomlægning.

Det var med en kampvægt på 160 kg. jeg besluttede mig for at der skulle gøres noget. Fordi køn var jeg jo ikke, og bedere var det ikke da kroppen begyndte med diverse skavanker, så der måtte gøres noget.
Jeg har prøvet en del gennem min tid som overvægtig, jeg er blevet mobbet, har trøstespist, har altid haft en eller anden grund til at proppe et eller andet ned i halsen. Hvad enten det var sundt eller usundt.

Så fik jeg Letigen, af lægen. Og underligt nok fik jeg ikke nogen af de bivirkninger, som jeg har hørt fra pressen om at de var så farlige og så videre. Jeg tabte mig da også, men det hele røg på igen + lidt mere da jeg stoppede med dem.  

Men det hele eskalerede da jeg blev gravid. Jeg kunne spise hele tiden, ligemeget hvad det var, så kom det ned. Jeg fik små bemærkninger fra min familie om at jeg var blevet MEGET stor. Men ok jeg havde jo også taget 40 kg på under graviditeten. Så jeg slog det hen.
Mor kom ind en dag, og tog en MEGEt lang snak med mig, fordi hun ville ikke se mig ende i graven før end hende. Bare fordi at jeg ikke kunne holde munden lukket, eller ersattet noget af alt det usunde mad med noget andet. Det slog hårdt. Fordi hun havde billeder med, og jeg troede ikke det var af mig, men indtil jeg så personen fra forsiden af, fandt jeg ud af det var mig. CHOK - så jeg virkelig sådan ud? Ja det gjorde jeg desværre.

Det var på det tidspunkt det gik op for mig at jeg måtte lægge mine kostvaner om. Og det gjorde jeg så. Og sikke det gik. Jeg tabte mig, fik glæden ved livet igen. Og det at gå på 1. etage blev lettere og lettere, skønt!

Jeg nød det i fulde drag, så kom jeg til lægen, vægten viste at jeg kun havde tabt mig 5 kg. Det kunne da ikke passe, jeg havde det jo SÅ godt, og jeg syntes at alt var lettere. Jeg lagde en stram kostplan, 6 små måltider om dagen. Men små for mig, er jo ikke små for andre.
Men det gik. Der røg yderligere 10 kg. Og det var inden for det første år.

Så kom dødepunktet, den svære tid hvor vægten bare står stille. Jeg kunne ikke bære det, tudede hver dag, kunne kun se den store tykke fedtbjreg i spejlet. Hadede mig selv, men så snakkede jeg med min veninde. Det skal lige siges at jeg havde ikke set hende længe. Og HUN havde vitterlig tabt sig.. MEGET.
Jeg spurgte ind til det, hun fortalte mig så om Brædstrup livsstilscenter. jeg lyttede nysgerrigt. Og fandt ud af at det er noget der har med sygehusene at gøre. Det er et sted hvor folk med overvægt, kan komme ud. Man kommer der ud af 3 omgange, hvergang 4 dage.
Det var så lige noget der skulle gennemtænkes, fordi at være sammen med andre mennesker, var svært nok i forvejen, men at det var VILDT fremmede mennesker, det var ikke lige noget der klingede godt i mine øre. Men jeg tog mod til mig, spurgte ind til det hos lægen, tuede hos ham, og forklarede hvordan jeg havde det med mig selv. Han kunne godt se der var noget der trykkede mig, og ønskede på alle måder at hjælpe mig. Så inden jeg gik fra hans konsultation, havde han sendt besked derud til Brædstrup Lisvsstils Center. (BLC)

Der gik ikke mere end et par dage så havde jeg besked fra BLC, jeg kiggede huskelisten igennem, og til min store skræk ser jeg at man skal have badedragt med. Er der noget jeg ikke kan have så er det at vise mig offentligt i en badedragt. Men jeg tog derud, og så sagde jeg bare at jeg havde glemt badedragten, så gik det nok.
Men jeg skulle blive klogere, de har et helt BJERG af badedragter derude, i alle str. Jeg var ved at løbe skrigende derfra.
Men det hele skulle vise sig at jeg var en af de mindste på mit hold. Jeg fik lidt selvtillid, og spurgte om jeg ikke kunne låne en badedragt, fordi jeg kunne da godt gå i vandet.

Men det handlede jo ikke kun om at svømme derude. VI lærte det grundlæggende i at få noget sundt at spise, 600 g frugt og grønt om dagen. 100 g kød om dagen fordelt på ALT det kød man spiser i løbet af en dag. Incl. pålæg. ALT det grove brød du orker at spise.

Men inderst inde visdste jeg det jo godt, det er jo det jeg har hørt HELE tiden og så igen. Men jeg lærte at jeg var ikke ene om at have det som jeg har det. Jeg var ikke ene om at føle lede, ved mig selv, når jeg har trøstespist. Jeg er ikke ene om at være stor, jeg var ikke den eneste der havde oplevet, de medfølende blikke til mine unger, når jeg gik på gaden. Sådan kunne jeg blive ved.

Men hvorom alting er, så er jeg kommet under de 100 kg. Og har ikke taget et eneste gram på i julen. Jeg er begyndt at gå 30 minutter om dagen, de dage hvor jeg kan holde til at stå op og gå en tur.

Men er der noget der undre mig, så er det, lægerne siger at mine rygsmerter forsvinder når jeg bliver mindre. Det kan så diskuteres om de gør det. Jeg har på nuværende tidspunkt tabt mig lidt over 60 kg. Og mine rygsmerter er endnu ikke forsvundet, de bliver bare værre og værre. Hvordan hænger det så sammen?? Aner det ikke, men finder forhåbenligt snart ud af det.

Jeg nyder tilværelsen nu, jeg er blevet slankere og gået 10 str. ned i tøj. Jeg kan gå en tur med ungerne, og manden uden at blive forpustet. Jeg kan snakke i telefon og gå op af trapperne uden at blive forpustet.. Og bedst af alt, manden siger at jeg er blevet lettere at rode rundt med i sengen..

Og så er min mening at en kur og en lisvsstilsændring er ikke det samme..

En kur ser jeg som noget du kun bruger når du lige hurtigt skal have smidt 2-5 kg. Hvor det egenligt ikke er påkrævet. Men alligevel så syntes man at man kan trænge lidt..

En kur består som oftest at du på den ene eller anden måde tager en lynkur, hvor du udhungre kroppen, og bagefter inden der er gået et ½ år, så har du taget det hele på igen.

Og de har jo fundet ud af at Nupo og Helsingiør kuren og hospitslakuren, også kaldet suppekuren er yderst skadelig for kroppen, godt nok er der det kroppen har brug for, men den kemiske sammensætning i den gør at kroppen ikke har godt af det. 

Hvorimod en livsstilsændring er en ændrig du laver og vedholder hele livet. Det er en hvor du taber dig, og når du har tabt dig det du ønsker, køre videre med den nye livsstil. Du har bare kontrol over hvad du selv kan spise. Og du skal ikke tænke på at du nu skal huske dit pulver, eller piller eller hvilken kur man nu vælger at bruge.

Og så er der det med motionen. Jeg har 30 min om dagen hvor jeg får motion. Den motion hvor vi går til og fra jobbet, skolen, for at hente unger og så videre, det tæller jo oxo. Og de siger at man skal få hjertet op at slå en hård puls. Det er ikke nødvendgit. Du skal bare sørge for at bevæge dig.

Og så lige en lille oplysning, vælger man at lade være at komme, smør, margerine, minarine og andre fedstoffer på brødet, så taber man sig ca. 7 kg om årret.


Jeg havde lige brug for at få luft, og få luftet mine tanker, og vælger at gøre det her.. Håber at det ikke er for malplaceret.

RKK©