Smerten er slem denne gang
tager næsten pusten fra mig.
Så er det jo godt,
at jeg har dig.
Bange og utryg
kravler jeg op på skødet af dig.
Uden hensyn til tid, sted og pligter
lægger du armene om mig
fast
helende
og afventer at min hulken stopper.
Sådan, midt i tårer, smerter, angst og afmagt
er jeg allemest sårbar og skrøbelig.
Du ved det
og værner om mig
til jeg atter kan deltage i livet.
Godt, at du har et skød at kravle op på og arme at kravle i.
Du er en sej kvinde, men bag din "faste" stemme hører jeg tydeligt, smerten og angsten.
KNUS
Jeg er stolt over at kende netop Guggimor,
Jeg forstår ikke hvor hun får sine kræfter fra, til at klare det hele, og så også hjælpe andre.
Kærlig knus fra Hanne
