Utrolig godt skrevet, om din dejlige dreng. Jeg kan kun holde med dig, lad Gud snuppe, et par familiemedlemmer og alle dem, der sidder på plejehjemmene og sumper hen (jeg har selv set dem!!, og de giver tit udtryk for at de gerne vil væk), men snupper han børn og andre uskyldige, SÅ BLIVER JEG SGU GAL, lad dem leve der kan og lad dem få fred der gerne vil.....
Jeg håber han snart får det bedre, for han har ikke fortjent andet.
Ikke fordi jeg ønsker at provokere nogle ved at tale om deres tro . Men hvad skal gud med tilbedelse ? Mon ikke gud værdsætter , at man tager ham alvorlig ved at gå i dialog med ham ? Har Guggi ikke netop vidst ham den største respekt ved at påkalde ham ? Både i teksten og i mellem linierne kan man vel læse , at det er gud og ikke fanden hun forklarer sig over for .
jeg har læst dit digt et par gange og jeg må indrømme at det skabte tårre på mine kinder det er så smukt skrevet, jeg kender vreden, afmagten,og frustrasionerne det kan bringe en så langt ud på herrens mark, som du skriver han har engle nok. Jeg er troende men jeg har det så svært når herren han tager de små engle som er vores, men han tager også på andre måder og det ved jeg, men jeg har håbet men når det er ved at briste ja hvem går det så ud over er den den almægtige herre gud eller er det selve fanden det har jeg tænkt meget på......... det gør en forvirret og bange. Guggi du har virkelig fået det hele med i dit digt og det giver stof til eftertanke ihverttilfælde her hos mig
Da jeg læste digtet , havde jeg ingen anelse om , hvor virkeligheden endte og digtningen begyndte . Men jeg fik en klump i halsen . Og jeg er altså ikke den type , som normalt sidder og tuder . Temaet er lidt af en tabu . Men dog noget vi sikkert alle oplever flere gange i løbet af et liv . At forhandle , bebrejde eller gå i rette med sin skaber . Ja endog i afmagt at forsøge at true sig til det , som er livets nødvendighed . I teksten tvivler Guggi på det åbenlys urimelige . Men Ingen steder giver hun udtryg for , at hun tvivler på sin gud .
I min første kommentar har jeg skrevet det var en smuk tekst . Det var en dårlig formulering . Men jeg var så berørt , at jeg ikke formåede , at beskrive mine følelser . Stort ville måske være en bedre , men ikke helt dækkende ord .
Dette er ikke en tekst Guggi behøver at gemme . Skulle hele den verdensomspændende internet bryde sammen . Kan jeg til enhver tid sende den til hende med posten .
Jeg er fuldstændig overvældet af jeres kommentarer. Tusind tusind tak. Og ja, digtet er fra virkelighedens verden. Jeg er bedst til at skrive om mine egne følelser. Ejer ikke evnen til at beskrive steder eller lignende i digteform; men det gør heller ikke noget.
Jeres kommentarer rører mig langt mere, end I aner!
Jeg har lige læst din "bøn" , og jeg er dybt bevæget. Det er fantastisk, som du kan få dine følelser og tanker ned på papir, hvilket er det bedste man kan gøre i sådan en situation, som du er i lige nu.
Jeg ved ikke hvad lille Guggi fejler nu, men jeg vil tænke på ham og jeres lille familie og bede for ham.
