Angst
som aldrig før
og ked
som kun sjældent erfaret
rejser jeg mig fra morgenkaffen.
Lægger træt
håndklæderne sammen
gør klar til at tage imod
10 andre....denne dag.
Lytter interesseret til klagesange
om hovedpiner, blærebetændelser og
utroskab.
Lukker døren efter dem.
Aftenkaffen,
åh ja,
endelig give los.
Tude,
mærke vreden og afmagten.
Glemme de andre
mærke mig selv.
Sødeste Guggimor.
Forstår godt du bange, hvem ville ikke være det!Håber din søn snart får det bedre.Håber du trods alt får en rimelig dag.
Masser af tanker fra Visupe
Århh lille mus
Flot udtrykt om den forskellighed der er i din hverdag. Jeg håber Rasmus snart får det bedre.
KNUUUUSSS
